Hjemmelavede karameller til enhver smag
Mon ikke de allerfleste kan lide karameller? Der sælges i hvert fald bjerge af industrielt producerede karameller, som forhandles i supermarkeder og døgnkiosker, på tankstationer og mange andre steder – og i forskellig kvalitet. Men selv de bedste af disse kan ikke måle sig med håndlavede karameller fremstillet efter gamle håndværkstraditioner af udsøgte råvarer og langtidskogning i kobbergryder over åben ild.
Sådanne hjemmelavede håndværkskarameller har været nærmest umulige at skaffe indtil 2006, da Københavns første og hidtil eneste karamelkogeri åbnede.